Meddelelse om DigiCerts beskyttelse af personoplysninger

Public Privacy Notice in other languages

Français – France | Français – Canada | Dansk – Danmark | Deutsch – Deutschland | Español – España | Español – México |
Italiano – Italia | 日本語 – 日本 | 한국어 – 한국 | Português – Brasil | Русский – Россия | 简体中文 – 中国 | 中文 – 台湾

Gældende fra

13. februar, 2020
Arkiv med meddelelse om beskyttelse af personoplysninger

Indledning

DigiCert, Inc. og vores datterselskaber (“DigiCert”, “DigiCert Group”, “vi” eller “os”) forpligter os til at beskytte personoplysningerne for besøgende på vores websted (“du”) samt kunder (“du” eller “kunden”) og ansatte hos eller repræsentanter for kunder (“du” eller “privatpersoner”). Til det formål har DigiCert offentliggjort denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger for at informere besøgende på sit websted, kunder og privatpersoner generelt om, hvordan DigiCert indsamler, bruger, videregiver eller på anden måde behandler personoplysninger eller information om anvendelse. Denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger gælder alle websteder, som ejes og bestyres af DigiCert (fælles betegnet “websteder” og hver for sig som et “websted”, hvilket vil sige alle websteder, der ejes og bestyres af DigiCert). Denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger vedrører DigiCerts tilgængeliggørelse af webstedet og andre certifikattjenester samt alle kontaktflader med fysisk repræsenterende personer for vores kunder (betegnet “valideringstjenester” eller “certifikater”).

DigiCert er et selskab, der er etableret i USA med hovedsæde på adressen 2801 North Thanksgiving Way, Suite 500, Lehi, Utah 84043, og med hensyn til EU’s databeskyttelsesforordning (persondataforordningen) og øvrigt gældende lovgivning for beskyttelse af personoplysninger er vi dataansvarlig for personoplysninger, som indsamles igennem vores websted. Vi er desuden dataansvarlig for privatpersoners personoplysninger, som vi får fra kunder enten direkte eller igennem forhandlere.

Hvis du har spørgsmål eller andet i forbindelse med de personoplysninger, vi behandler igennem vores websted eller via levering af serviceydelser til vores kunder, kan du kontakte DigiCerts databeskyttelsesrådgiver på dpo@digicert.com . Hvis du er bosiddende i EU eller Schweiz, har vi udpeget en kontaktperson for databeskyttelse i Europa hos Digicert Ireland Ltd. som vores europæiske repræsentant, som du kan kontakte (ud over eller i stedet for vores databeskyttelsesrådgiver i vores amerikanske hovedsæde), hvis du har spørgsmål vedrørende personoplysninger, som håndteres via vores websted. Kontaktoplysningerne til databeskyttelsesrådgiveren og den europæiske kontaktperson for databeskyttelse står nedenfor.

Oplysninger, som DigiCert modtager

  • DigiCert indsamler oplysninger som f.eks. navn, firma og e-mailadresse for besøgende på webstedet og kunder, der frivilligt udleverer dem via vores websted, e-mail, chat, ved at oprette en konto eller andet, for at downloade software eller for at indsende spørgsmål til salg eller teknisk support.
  • Fra kunder: Kunder bestiller DigiCert-certifikater på deres konto på DigiCerts webstedet (“kontoen”) eller via anden kontakt med DigiCert eller selskabets forhandlere. Ved indsendelse af en forespørgsel udleverer kunder typisk følgende oplysninger til DigiCert om privatpersoner: Navn, e-mailadresse, telefonnummer, adresse og statsudstedt legitimation (som kan omfatte yderligere oplysninger, alt efter den anvendte legitimation). Der kan være specifik information om påkrævede personoplysninger til bestemte DigiCert-tjenester og -produkter i DigiCerts erklæring om certificeringspraksis.

    Når kunder videregiver personoplysninger om privatpersoner til DigiCert, erklærer kunderne, at de har indsamlet og behandlet disse oplysninger i overensstemmelse med lovgivning for beskyttelse af personoplysninger, og at de har behørigt underrettet sådanne privatpersoner om, at deres personoplysninger er videregivet til DigiCert. DigiCert behandler sådanne oplysninger efter kundens anvisninger og ifølge de branchestandarder, som gælder for udstedelse af digitale certifikater (“branchestandarder”). Få mere at vide om branchestandarderne i DigiCerts erklæring om certificeringspraksis .

  • Fra kandidater til ansættelse: Interesserede personer indsender relevante personoplysninger i forbindelse med jobhenvendelser eller -ansøgninger. Kandidater til ansættelse kan finde specifikke oplysninger om, hvordan vi bruger personoplysninger, som udleveres til os i denne forbindelse, i vores meddelelse om beskyttelse af personoplysninger på kandidatportalen.

Anvendelse af oplysninger

Vi bruger dine personoplysninger til følgende:

  • Da vi har en legitim interesse i at markedsføre, sælge og levere vores produkter og serviceydelser/tjenester, sende ordrebekræftelser, svare på servicehenvendelser fra kunder, stille chatservice til rådighed til salgsspørgsmål og behov for teknisk support og gennemførelse af bestillinger, herunder anvendelse af oplysningerne, for at verificere kundens identitet eller kontakte kunden vedrørende support, fornyelse og købet af produkter og serviceydelser/tjenester.
  • Markedsføring : Vi anvender dine personoplysninger, fordi det er i vores legitime interesse at udsende reklamemails (efter at have bedt dig om samtykke, hvis det kræves ifølge gældende lovgivning). I disse e-mails er der web-beacons, som sender information om e-mailen tilbage til DigiCert, som yderligere beskrevet under
    cookieindstillinger
    . Via denne sporing kan DigiCert måle effektiviteten af sine reklame- og markedsføringskampagner. Modtagere kan framelde sig at få tilsendt markedsføring/reklame fra DigiCert ved at framelde sig som anvist i e-mailen eller ved at sende en e-mail til privacy@digicert.com. DigiCert vil eventuelt anvende tredjeparter, som selskabet har en fortrolighedsaftale med, til at sende reklamemails på vores vegne. Men DigiCert tillader ikke tredjeparter at bruge kundeoplysninger, som er stillet til rådighed af DigiCert eller indhentet på vegne af DigiCert, til noget som helst andet formål. Enhver, der modtager en uopfordret e-mail vedrørende DigiCerts produkter og serviceydelser/tjenester, bør videresende hele meddelelsen med overskrifter til privacy@digicert.com.

  • Valideringstjenester :
    DigiCert anvender oplysninger fra kunder til at anvende valideringstjenester i overensstemmelse med branchestandarder. DigiCert anvender disse oplysninger til følgende: (1) til at opfylde vores aftaler med kunder, som er fysiske personer, (2) til, i DigiCerts legitime interesse, at stille serviceydelser/tjenester til rådighed for kunder, som er juridiske personer, og (3) til, i kunders legitime interesse, at få DigiCert til at udstede certifikater.

    Se DigiCerts hovedaftale om serviceydelser/tjenester og erklæring om certificeringspraksis for oplysninger om vilkårene, betingelserne, principperne og standarderne for anmodning om og udstedelse af certifikater.

  • Rådgivende e-mails : Kunder med en aktiv konto får tilsendt rådgivende e-mails fra DigiCert for at få support og sikkerhedsopdateringer i forbindelse med vores produkter og serviceydelser/tjenester, fordi det er nødvendigt for at opfylde vores aftaler med kunder. Rådgivende e-mails anvendes til at svare på henvendelser, yde support og stille valideringstjenester til rådighed, sende oplysninger om opgradering og sikkerhedsopdateringer, informere kunder om udløb af certifikater og informere kunden om bestilte produkter og serviceydelser/tjenester. Fordi rådgivende e-mails indeholder vigtig information om anvendelse af og sikkerhed vedrørende DigiCerts produkter og serviceydelser/tjenester, har kunder ikke mulighed for at framelde sig rådgivende e-mails, så længe de har en aktiv konto. DigiCert anvender eventuelt eksterne serviceudbydere til at bistå med udsendelse af disse meddelelser ifølge de samme begrænsninger, som nævnt under Markedsføring ovenfor.
  • Tekniske oplysninger om anvendelse : Fordi det er i vores legitime interesse at sikre, at vores websted fungerer rigtigt ved individuel brugerindstilling, overvågning af brugsaktivitet og -tendenser samt løbende drifts- og datasikkerhed på webstedet, når du går ind på det, indsamler vi de oplysninger, du sender til os via computer, mobiltelefon eller anden enhed. Disse oplysninger omfatter din IP-adresse, enhedsoplysninger, herunder (men ikke begrænset til) identifikationskode, navn og type af operativsystem, oplysninger om mobilnetværk samt almindelige internetoplysninger, som f.eks. browsertypen og de sider på webstedet, du går ind på.
  • Analyser af kunder : Det er i vores legitime interesse at analysere oplysninger, der stilles til rådighed af vores kunder, for at overvåge og følge med i salg, demografi, produktanvendelse og relaterede analyser, så vi kan forbedre vores produkttilbud og målrette markedsførings- og salgsressourcer. Vi opretter rapporter og dataanalyser, som rapporteres internt og lejlighedsvis videregives til eksterne serviceudbydere, der er pålagt streng fortrolighed, og som ikke er bemyndiget til at anvende oplysninger, der er stillet til rådighed af os, til noget som helst andet formål end til at yde service, som anvist af os.

Cookies og trackingmetoder

DigiCert anvender cookies, web-beacons og logfiler til automatisk indsamling, analyse og opbevaring af tekniske oplysninger om besøgende på webstedet. Se Cookieindstillinger for yderligere information.

Videregivelse af information til tredjeparter

DigiCert udleverer offentligt information fra et udstedt certifikat som nødvendigt for at yde service/levere tjenester, som er aftalt med kunden, i overensstemmelse med branchestandarder (se vores erklæring om certificeringspraksis
for specifik information om de forskellige serviceydelser/tjenester, der tilbydes af DigiCert.)

Ved udførelse af service/levering af tjenester anvender DigiCert eksterne kilder til at bekræfte eller supplere de oplysninger, som selskabet indhenter fra en kunde, herunder oplysninger om privatpersoner. DigiCert anvender udelukkende disse oplysninger fra eksterne kilder til formål for selskabets valideringstjenester baseret på DigiCerts og kundens legitime interesser i at få ydet service/leveret tjenester og at få udstedt et certifikat.

DigiCert hverken sælger eller stiller personoplysninger til rådighed for tredjeparter til anden anvendelse end at bistå DigiCert med at yde service til vores kunder og besøgende på webstedet. Vi videregiver dine personoplysninger til tredjeparter, herunder disse kategorier af modtagere:

  • It-serviceudbydere, der leverer SaaS-tjenester til os, herunder software til kundestyring (CRM) og anden database- og applikationssoftware;
  • Markedsføringsbureauer, annoncører og annoncenetværk, der har brug dataene til at sende annoncer til dig om vores produkter og til at vælge og vise relevante reklamer for dig og andre;
  • Udbydere af analyser og søgemaskiner, der bistår med at forbedre og optimere webstedet;
  • Chatbaserede supportsoftwaretjenester, der giver brugere mulighed for at indtaste information, f.eks. en e-mailadresse, for at bede om support og præcisere deres problem;
  • Kreditkort- og betalingsudbydere, der bistår med at behandle betalinger for os (bemærk, at vi ikke opbevarer indhentede kreditkortoplysninger).

O DigiCert compartilhará as informações que você fornecer com as forças policiais e de segurança, policiais e outras organizações, se exigido por lei, por exemplo, para cumprir os requisitos aplicáveis de segurança nacional ou ordem pública, ou se, de boa fé, acreditarmos que esse uso é razoavelmente necessário para os seguintes fins:

  • overholde juridiske forpligtelser, krav i retssager eller begæringer;
  • håndhæve vilkår og betingelser samt andre aftaler, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser heraf;
  • registrere, forebygge eller på anden vis afhjælpe sikkerhedsmæssige problemer, svindel eller tekniske problemer
  • beskytte vores, vores brugeres, en tredjeparts eller offentlighedens rettigheder, ejendom og sikkerhed, som påkrævet eller tilladt ifølge lovgivning.

DigiCert videregiver desuden dine personoplysninger til tredjeparter:

  • hvis vi frasælger forretningsdele eller aktiver, hvor vi videregiver dine personoplysninger til den kommende køber af sådanne forretningsdele eller aktiver
  • hvis vi, eller grundlæggende alle vores aktiver, erhverves af en tredjepart, hvor information, som vi opbevarer om vores brugere, vil være blandt de overdragne aktiver.

Henvisninger

Hvis du vælger at bruge vores henvisningstjeneste til at fortælle en ven om vores websted, bliver du bedt om at oplyse din vens navn og e-mailadresse. Vi sender automatisk en e-mail med en engangsinvitation til din ven om at gå ind på webstedet. DigiCert indsamler disse oplysninger udelukkende til at sende denne e-mail med en engangsinvitation og til at følge resultaterne af henvisningsprogrammet.

Hvis du mener, at en af dine kontaktpersoner har udleveret dine personoplysninger til DigiCert, kan du kontakte os på privacy@digicert.com og bede os om at slette disse oplysninger i vores database.

Blogs

På vores websted er der offentlig adgang til tilgængelige blogs eller fora. Oplysninger, som du udleverer disse steder, kan læses, indsamles og bruges af andre, der har adgang til dem.

Hvis du ønsker at få slettet dine personoplysninger på vores blog eller fora, kan du kontakte os på privacy@digicert.com . I nogle tilfælde vil vi muligvis ikke kunne slette dine personoplysninger. I så fald informerer vi dig, hvis og hvorfor det ikke er muligt, og om eventuelle yderligere kontaktoplysninger.

Widgets til sociale medier

På webstedet er der sociale mediefunktioner, f.eks. en “Synes om”-knap til Facebook og widgets samt del-knapper og interaktive miniprogrammer. Disse funktioner indsamler brugerens IP-adresse og besøgte sider på webstedet samt indstiller cookies, så funktionerne virker rigtigt. Sociale mediefunktioner stilles til rådighed enten af en tredjepart eller direkte på webstedet. Brug af disse funktioner er omfattet af det pågældende sociale medieselskabs meddelelse om beskyttelse af personoplysninger.

Sikkerhed

Beskyttelsen af dine personoplysninger har højeste prioritet for DigiCert. DigiCert overfører udelukkende personoplysninger, herunder følsomme oplysninger (f.eks. kreditkort), ved hjælp af TLS (Transport Layer Security (tidligere betegnet SSL (Secure Sockets Layer). Få mere at vide om TLS her: https://www.digicert.com/ssl/.

Desværre findes der ikke en 100% sikker metode til at overføre data på internettet eller elektroniske lagerenheder. DigiCert bestræber sig på at anvende kommercielt acceptable metoder til at beskytte personoplysninger, men kan ikke garantere fuld sikkerhed. Hvis du har spørgsmål til beskyttelsen af dine personoplysninger, kan du kontakte os på dpo@digicert.com.

Vi tager alle nødvendige sikkerhedsmæssige og juridiske forholdsregler for at sikre beskyttelsen og pålideligheden af personoplysninger om privatpersoner, som vi modtager fra kunder, herunder (som relevant) (i) pseudonymisering af personoplysninger, (ii) opretholdelse af anonymitet, integritet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og -tjenester, (iii) rettidig genoprettelse af tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse og (iv) regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at behandlingen sker sikkert. Få mere at vide om DigiCerts sikkerhedspraksis her og her.

Hvor vi opbevarer dine oplysninger

DigiCert Groups moderselskab er baseret i USA, og vores websted hostes i USA. Derfor bliver oplysninger udleveret igennem vores websted af brugere, der bor i andre lande end USA, overført til USA. Desuden anvender DigiCert valideringstjenester i EMEA-området i sin afdeling i Sydafrika og hoster tjenester til bestemte produkter i Australien og Japan. Alt efter hvor du er bosiddende, og alt efter hvilke produkter du anvender, bliver kundeoplysninger og dine personoplysninger derfor tilgængelige fra og overført til USA, Sydafrika, Australien, Irland, Indien og Japan.

Hvis du har spørgsmål, er uenig i eller har klager vedrørende DigiCerts indsamling, opbevaring eller anvendelse af dine personoplysninger, kan du stille spørgsmål eller klage til DigiCert på privacy@digicert.com. Hvis du er bosiddende i EU eller Schweiz, hvor en tvist eller klage ikke er afhjulpet tilfredsstillende, eller du ikke modtager et rettidigt svar, kan du gratis eskalere sagen til den europæiske databeskyttelsesmyndighed og DigiCert forpligter sig til at samarbejde med den relevante europæiske databeskyttelsesmyndighed og vil overholde anvisningen fra denne myndighed med hensyn til dine personoplysninger, som er overført fra EU eller Schweiz inden for rammerne af dette websted eller via DigiCerts tilvejebringelse af tjenester. Du kan også kontakte vores tredjepartsudbyder af tvistbilæggelse i USA (gratis) på https://feedback-form.truste.com/watchdog/request. Hvis du er bosiddende i EU eller Schweiz, berører en sådan klage ikke din ret til at fremsætte en klage for datatilsynsmyndigheden i det land, hvor du bor eller arbejder.

Individuelle rettigheder til personoplysninger

Generelt må en kunde eller privatperson læse, slette fejl i og opdatere personoplysninger via sin DigiCert-konto i kontoprofilen på den DigiCert-tjenesteplatform, som han/hun bruger. Hvis du har brug for information og hjælp til adgang og redigering af kontoprofilen, kan du kontakte DigiCerts support på support@digicert.com eller på telefonnumrene nedenfor.

Under bestemte forhold, og hvis lovningen i dit land giver mulighed for eller kræver det, har privatpersoner også følgende rettigheder:

  • Adgang og dataportabilitet : Du har ret til at vide, om vi behandler personoplysninger om dig, og hvis vi gør, at få adgang til oplysninger, som vi har om dig, samt specifikke oplysninger om, hvordan vi bruger dem, og hvem vi videregiver dem til.
  • Rettelse, sletning og begrænsning af behandling : Du har ret til at kræve, at vi retter personoplysninger, som vi opbevarer om dig, og som er forkerte, og at få fuldstændiggjort ufuldstændige oplysninger eller bede os om at slette oplysninger, (i) hvis du mener, at det ikke længere er nødvendigt, at vi opbevarer personoplysningerne, (ii) hvis vi behandler dine personoplysninger, fordi det er i vores legitime interesse, og du gør indsigelse mod en sådan behandling, eller (iii) hvis du mener, at de personoplysninger, vi opbevarer om dig, behandles ulovligt af os. Du kan bede os begrænse behandling af oplysninger, som vi opbevarer om dig ud over til opbevaringsformål, hvis du mener, at personoplysningerne ikke er korrekte (selvom vi verificerer rigtigheden af dem), i tilfælde hvor vi vil slette personoplysningerne, fordi vores behandling af dem er ulovlig, men du vil have os til fortsat at opbevare dem, hvor vi ikke længere har brug for personoplysningerne til behandlingsformål, men du forlanger, at vi opbevarer dem til fastslå, udøve eller forsvare rettigheder eller retskrav, eller hvor du har gjort indsigelse imod, at vi behandler personoplysninger, og vi behandler din indsigelse.
    Kunder og privatpersoner kan ikke redigere et DigiCert-certifikat direkte. For at opdatere oplysninger i et certifikat, herunder personoplysninger, skal kunder eller privatpersoner indsende en anmodning om ændring via kundens konto, hvorefter DigiCert udfører ændringerne eller udsteder et nyt certifikat, alt efter hvad der er relevant. Hvis du er i tvivl om, hvordan du indsender en anmodning om ændring af dit certifikat, kan du kontakte DigiCerts support på support@digicert.com eller på telefonnumrene nedenfor.
  • Indsigelse : Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af oplysninger om dig, hvorefter vi behandler din anmodning. Kontakt privacy@digicert.com med en beskrivelse af din indsigelse ved at oplyse din begrundelse herfor, så vi kan vurdere, om vi har en vægtig eller bydende nødvendig interesse i fortsat at behandle sådanne oplysninger, eller om vi er nødt til at behandle dem på grund af retlige krav.
  • Udtalelser : Efter kundens tilladelse viser DigiCert udtalelser fra tilfredse kunder på vores websted ud over andre anbefalinger. Kunder, der ønsker at opdatere eller slette en udtalelse, kan kontakte DigiCert på privacy@digicert.com.
  • Markedsføring : Du har ret til at kræve, at vi ikke behandler dine personoplysninger til markedsføringsformål. Du kan udøve din ret til at forhindre sådan behandling når som helst ved at kontakte os på privacy@digicert.com .

  • Klager
    : Hvis du ønsker at indgive en klage med hensyn til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, kan du i første omgang kontakte os på privacy@digicert.com, hvorefter vi bestræber os på at behandle din anmodning. Hvis du er bosiddende i EU eller Schweiz, berører dette ikke din ret til at fremsætte en klage for datatilsynsmyndigheden i det europæiske land, hvor du bor eller arbejder, og hvor du mener, at registerlovgivningen er overtrådt.

Du kan udøve disse rettigheder ved at sende en e-mail til privacy@digicert.com eller ved at sende et brev til DigiCert på adressen i denne meddelelse. Inden vi svarer på din anmodning, bliver du bedt om at bekræfte din identitet. Bemærk, at disse rettigheder ikke nødvendigvis gælder i deres helhed, hvor du er bosiddende, og at de skal opfylde den gældende lovgivning i dit land. Hvis udøvelse af en bestemt rettighed, som den registrerede har, ikke er påkrævet ifølge lovgivningen, bliver din anmodning behandlet fra sag til sag.

Hvor længe vi opbevarer dine oplysninger

Vi opbevarer dine oplysninger, som beskrevet nedenfor:

  • Oplysninger, der er stillet til rådighed eller indsamlet til formål for markedsføring og individualisering af brugeroplevelsen på webstedet: Indtil du underretter os om, at du ikke længere ønsker, at vi bruger dine oplysninger til formål for markedsføring og individualisering af brugeroplevelsen på webstedet, ved at framelde dig reklamemails, som du får tilsendt, ved at ændre dine cookieindstillinger , som anvist i vores, eller ved at kontakte os på privacy@digicert.com.
  • Når vi ikke længere har legitime begrundelser for at opbevare dine personoplysninger, vil vi eventuelt opbevare dine oplysninger i aggregeret og anonym form.

EU-USA-privatlivsskjoldet og Schweiz-USA-privatlivsskjoldet

DigiCert deltager i og bekræfter at overholde lovrammerne for EU-USA-privatlivsskjoldet og Schweiz-USA-privatlivsskjoldet. Vi er forpligtet til at håndtere alle personoplysninger, som modtages fra henholdsvis EU’s medlemsstater og Schweiz, i overensstemmelse med de to respektive lovrammer for privatlivsskjoldet i henhold til de gældende principper for disse rammer. På følgende link findes det amerikanske handelsministeriums liste over organisationer, der overholder privatlivsskjoldene, hvor du kan få mere at vide om privatlivsskjoldene og se vores certificering: https://www.privacyshield.gov.

DigiCert er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som selskabet får, i henhold til det respektive privatlivsskjold, og efterfølgende overdrager til en tredjepart, der repræsenterer selskabet som befuldmægtiget. DigiCert overholder principperne for privatlivsskjoldet for al videreoverførsel af personoplysninger fra EU og Schweiz, herunder ansvarsbestemmelserne for videreoverførsel.

Med hensyn til personoplysninger, der modtages eller overføres i henhold til de respektive privatlivsskjold, er DigiCert underlagt den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelses (Federal Trade Commission) lovgivningsbeføjelser. I nogle situationer kan vi være pålagt at videregive personoplysninger ved lovlige anmodninger fra offentlige myndigheder, herunder for at overholde krav til national sikkerhed eller retshåndhævelse.

Hvis du har et uløst problem med hensyn til beskyttelse af personoplysninger eller anvendelse af oplysninger, som vi ikke har afhjulpet tilfredsstillende, kan du kontakte vores tredjepartsudbyder af tvistbilæggelse i USA (gratis) på https://feedbackform.truste.com/watchdog/request.

Under bestemte omstændigheder, som nærmere beskrevet på webstedet for privatlivsskjoldet https://www.privacyshield.gov/article?id=How-to-Submit-a-Complaint, kan du være berettiget til at påberåbe dig bindende voldgift, hvis andre procedurer for bilæggelse af tvister ikke har givet resultat.

Anvendelighed

Betingelserne for anvendelse af software, der downloades fra DigiCerts websteder, kan tilsidesætte betingelserne for denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger med hensyn til anvendelse af softwaren.

På vores websted er der links til tredjeparters websteder, som kan have en anden praksis for beskyttelse af personoplysninger end DigiCerts. Hvis du udleverer personoplysninger på disse websteder, er de omfattet af deres politik for beskyttelse af personoplysninger. Vi opfordrer dig til at læse politikken for beskyttelse af personoplysninger på disse tredjeparters websteder, før du udleverer oplysninger på disse websteder.

Ændringer af denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger

Hvis vi foretager væsentlige ændringer af vores praksis for personoplysninger, opdaterer vi denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger og underretter de interesserede parter (f.eks. ved at opslå en meddelelse på startsiden på vores websted eller ved at sende en e-mail til de berørte). Besøgende på webstedet bør regelmæssigt tjekke der for at se, om der er ændringer. Vi opfordrer dig til at gå ind på denne side fra tid til anden, hvor du finder den seneste information om vores praksis for beskyttelse af personoplysninger. Ændringer af meddelelsen om beskyttelse af personoplysninger træder i kraft 30 kalenderdage efter opslag af ændringer, eller som påkrævet af gældende lovgivning.

Kontakt

Du kan kontakte DigiCert eller DigiCerts europæiske kontaktperson for databeskyttelse, hvis du har spørgsmål til denne meddelelse om beskyttelse af personoplysninger eller til vores praksis for dataindsamling:

DigiCerts databeskyttelsesrådgiver

Via brev:

DigiCert, Inc.
Attention: Data Privacy Officer, Aaron Olsen
2801 North Thanksgiving Way
Suite 500
Lehi, Utah 84043
USA
Via telefon eller fax:

Gratiskald: 1-800-896-7973 (USA og Canada)
Direkte: 1-801-701-9600
Fax, gratiskald: 1-866-842-0223 (USA og Canada)
Fax, direkte: 801-705-0481

Via e-mail:

dpo@digicert.com

Europæisk kontaktperson for databeskyttelse

Via brev:

Digicert Ireland Ltd.
Attention: Europe Data Protection Liaison, Richard Hall
Unit 21, Beckett Way
Park West Business Park
Dublin 12
Irland

Via telefon eller fax:

Tlf.: +353 1803 5400
Fax: +353 1861 7990

Via e-mail:

richard.hall@digicert.com

Hvis du oplever tekniske problemer, f.eks. med at få adgang til eller at bruge din kundekonto, kan du sende en e-mail til support@digicert.com.

Hvis du, som beskrevet ovenfor, har et uløst problem med hensyn til beskyttelse af personoplysninger eller anvendelse af oplysninger, som vi ikke har afhjulpet tilfredsstillende, kan du kontakte vores tredjepartsudbyder af tvistbilæggelse i USA (gratis) på https://feedback-form.truste.com/watchdog/request . For bosiddende i EU eller Schweiz berører dette ikke din ret til at fremsætte en klage for datatilsynsmyndigheden i det land, hvor du bor eller arbejder.